”Vi skal ikke have pædagogik på dåse”

”Vi skal ikke have pædagogik på dåse”

Domæneteorier er meget interessante ....

..... og hvorfor er det så det ? Jo de siger nemlig rigtig meget om hvorfra det er vi kommunikerer med andre mennesker. Og det er jo interessant at have den i tankerne, når vi nu skal være nysgerrige på det andre mennesker fortæller os. Endnu en lille appetizer fra min opgave om domæneteori.

Maturana opstiller 3 domæner:

Det personlige domæne er kendetegnet ved at være bestemt af de deltagendens værdier, moral og etik. Jeg er ikke neutral og jeg tager personlig stilling til praksis, udfra det som, for mig giver god mening, altså verden set ud fra min autopoesis. Jeg taler udfra det som er min personlige indstilling, mine følelser og mine meninger til tingene. Kommunikationen i dette domæne er meget præget af den lineære forståelsesform.
 
Det produktive domæne som er kendetegnet ved at handle om normer, retningsliner, regler og love, ansvar og kompetencer, og om hvorvidt noget er rigtig eller forkert. Der er tale om et univers – det fælles perspektiv, hvor det der er vedtaget er gyldig sandhed. Der skal her være klarhed og helst ikke forskellige opfattelser af hvad vi skal gøre og hvordan.
 
Refleksionens domæne er kendetegnet ved ifølge Maturana et muli-vers. Her er jeg mere åben overfor andres synspunkter, og mine egen oplevelse eller mening står til refleksion. Jeg er mere interesseret i at høre andres meninger, få nye ideer, fordybe mig og lære, og jeg åben overfor at skabe/udvikle nye forståelser sammen med andre feks kollegaer. Kommunikationen i dette domæne er den cirkulære forståelsesform10 Dette giver mening for at det er her jeg får en passende forstyrrelse.

"Mennesker vil glemme det, du sagde, mennesker vil glemme det, du gjorde, men de vil aldrig glemme det, du fik dem til at føle."
Maya Angelou

Lige og rund ! Hvad vælger du ?

"Det er som regel aldrig problemet, der er problemet, men det er måden, man tænker om problemet, der er problemet." ( af Michael White )

Det er der jo rigtig meget rigtigt i ;-) Det giver jo mening i forhold til den lineære og cirkulære tilgangsform. Som kort fortalt er:

I den lineære tilgangsform er der fokus på at finde årsager og placere skyld. Og vi tænker hele tiden på problemer og begrænsninger.

I den cirkulære tilgangsform er der fokus på muligheder og løsninger. Vi er nysgerrige, spørger undrende og kan perspektivere os. Vi skaber fælles forståelse og det åbner op for nye muligheder.


  

Autopoiesis og systemteori hvad er nu det for en størrelse ?

Mit liv har de sidste 2 måneder været en opdagelsesrejse ind i verden med b.la et begreb, som autopoiesis og systemteori Det har været svært at forstå, men det er lykkedes meget godt. Og tænker dagligt over begrebet i forskellige sammenhænge. Her en lille appetizer fra min opgave.

Som jeg forstår den systemiske teori vil det sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge. Dette falder godt i tråd med den cirkulære forståelsesform som ikke prøver at forklare, men forsøger at udforske mønstre af handlinger og begivenheder. Det personlige ansvar indebærer derfor, set fra min optik, at vi overvejer virkningerne af vores egne ord og handlinger på andre . På den måde bliver der altid mere end en mulighed for at reagere, svare og handle. Det skaber et unikt udgangspunkt for at finde ud af, hvad vi hver især er optaget af, og hvad vi sammen kan skabe i fremtiden. I den cirkulære forståelsesform er begivenheder og handlinger gensidigt forbundet, og opmærksomheden flyttet fra det enkelte individ til de sociale relationer.
 

”Den systemiske tankegang bygger på en erkendelsesteori (epistemologi), altså en teori om, hvordan vi forstår det vi forstår, og om hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verden.” 

Med udgangspunkt i dette citat vil jeg tage de briller på Maturana tilbyder mig omkring autopoiese. Autopoiese5 betyder selvproduktion eller selvskabelse efter den græske auto – selv og poies – at skabe, eller producere. Et autopoietisk system er kendetegnet ved at være et cirkulært lukket system der er selvskabende og selvreferende. Det giver mig mening når jeg beskriver autopoesise som Maturana siger er, at mennesker og menneskelige sociale systemer er autopoietiske. Den menneskelige erkendelsesproces sker inde i systemets lukkethed. Et system lader sig forstyrre af ting udefra, og der sker en indvendig tilpasning eller differentiering. Forstyrrelserne må ikke være for store, idet det vil bringe for stor bevægelse i systemet, da det så vil lukke. En for lille forstyrrelse ville ikke kunne skabe bevægelse i systemet, og systemet vil ikke åbne. Systemet kan kun åbnes indefra. Forstyrrelsen skal være tilpas for at skabe udvikling, og for systemet kan forandre sig selv. 

Vi skaber os selv i sociale kontekster. De sociale kontekster skabes ud fra den forståelse man har af den kultur man lever i, forestillinger, relationer og kommunikation. De kontekster, vi som mennesker hele tiden indgår i, konstruerer vores opfattelse af virkeligheden og verden. Sproget, både det verbale og nonverbale, har i den socialkonstruktionistiske tankegang stor værdi i forhold til, at det er igennem sproget vi skaber os selv og de relationer vi indgår i . I den systemiske tænkning er verden mangfoldig- et multivers, der bygger på forestillingen om at der ikke kun er en virkelighed, men at vi hver især er udstyret med hver vores virkelighed, som bygger på de logikker og forforståelser der er meningsskabende for det enkelte individ. Der er ikke kun en sandhed, men mange. Hermed ikke sagt at alle sandheder er gældende, idet der vil være faktorer såsom lovgivning, magtforhold, økonomiske forhold eller procedurer, som man skal forholde sig til. Det vil sige de menneskelige systemer er dynamiske og at alle systemer påvirker hinanden på den ene eller anden måde. Det være sig måden vi er sammen på, den måde vi taler om og til hinanden på, vil påvirke systemet. Feedbacken om den er verbal eller nonverbal, som gives imellem systemerne, skaber ny feedback. Hvis et system begynder at gøre noget andet vil det påvirke de andre systemer. Det åbner op for den mulighed, at kunne starte med sig selv – feks at prøve at gøre, sige noget andet.

Det må jo siges at være et glimrende udgangspunkt at starte med sig selv. Det giver jo rigtig god mening i det pædagogiske arbejde, hvor det netop handler om sociale kontekster, relationer og kommunikation. 

Som  Galileo Galilei siger :

"Man kan ikke lære et menneske noget. Man kan kun hjælpe det til at opdage, hvad det har i sig."

Hvem er jeg ?

Ja hvem er jeg egentlig....



 





Jeg'et er ikke en fast størrelse, men ændrer sig gennem hele livet. Måske har vi slet ikke et jeg, men får kun en oplevelse af at være et jeg, fordi vi fortæller historier om os selv og vores liv.

Zumba

Jeg æææææææælsker at danse Zumba !

Jeg er helt pjattet med at danse Zumba og kan jeg komme afsted 3 gange om ugen gør jeg. Jeg danser ovenpå SuperBrugsen i Fensmark hos den mest fantastiske Zumbainstruktør Tina Kruse. Jeg kan ikke andet end elske og holde af hende :-). At danse Zumba er for mig, at give min krop og hjerne et adrenalinspark. Zumba´en spreder glæde og energi, så er du zumbaholic så kom en tur forbi :-)

Tjek hjemmesiden ud, der kan du finde program og events

Zumba fitness med Tina Kruse 

Danseglæde efter et event

Et diplommodul i kommunikation og relationer

Jeg er startet på et diplommodul med varighed i 2 mdr. Der er i forløbet indlagt dage, hvor jeg er på uddannelse. Det forløber over 2 mdr her i oktober og november og afsluttes med en eksamen 28. november ( kryds fingre ). Det har for mig været et meget lærerigt modul både personlig men også fagligt. Ligeledes har det også giv et mange "grå" hår, i særdeleshed at skulle en opgave. Alle de reflektioner der er sat i gang, har og er rigtig svære, at få skrevet ned. Men der begynder langt om længe at danne sig en rød tråd efterhånden som jeg får samlet på det hele.

Hele modulet tager sit afsæt i den systemkonstruktioniske tankegang, og en til dels anden måde at tænke tingene på. Den tager afsæt i at fokusere på helheder, altså individers relationer med hinanden, og at fokus kommer på kommunikationen i relationen, frem for fokus på det enkelte individ. Jeg er stadig i en bearbejdnings proces overfor dette nye afsæt, men jeg oplever det giver god mening for mig. Jeg tænker jeg vil skrive mere om det løbende hvad det handler om, men indtil da kan du jo tænke over hvilken mening denne lille tekst giver dig .......

...."Vink farvel til idioterne" - Du er selv herre over, hvor mange idioter du møder på dit arbejde eller andre steder. For det handler ikke så meget om, hvordan andre mennesker er, men med hvilke briller du vælger at betragte dem !