mandag den 26. november 2012

Domæneteorier er meget interessante ....

..... og hvorfor er det så det ? Jo de siger nemlig rigtig meget om hvorfra det er vi kommunikerer med andre mennesker. Og det er jo interessant at have den i tankerne, når vi nu skal være nysgerrige på det andre mennesker fortæller os. Endnu en lille appetizer fra min opgave om domæneteori.

Maturana opstiller 3 domæner:

Det personlige domæne er kendetegnet ved at være bestemt af de deltagendens værdier, moral og etik. Jeg er ikke neutral og jeg tager personlig stilling til praksis, udfra det som, for mig giver god mening, altså verden set ud fra min autopoesis. Jeg taler udfra det som er min personlige indstilling, mine følelser og mine meninger til tingene. Kommunikationen i dette domæne er meget præget af den lineære forståelsesform.
 

Det produktive domæne som er kendetegnet ved at handle om normer, retningsliner, regler og love, ansvar og kompetencer, og om hvorvidt noget er rigtig eller forkert. Der er tale om et univers – det fælles perspektiv, hvor det der er vedtaget er gyldig sandhed. Der skal her være klarhed og helst ikke forskellige opfattelser af hvad vi skal gøre og hvordan.
 

Refleksionens domæne er kendetegnet ved ifølge Maturana et muli-vers. Her er jeg mere åben overfor andres synspunkter, og mine egen oplevelse eller mening står til refleksion. Jeg er mere interesseret i at høre andres meninger, få nye ideer, fordybe mig og lære, og jeg åben overfor at skabe/udvikle nye forståelser sammen med andre feks kollegaer. Kommunikationen i dette domæne er den cirkulære forståelsesform10 Dette giver mening for at det er her jeg får en passende forstyrrelse.

"Mennesker vil glemme det, du sagde, mennesker vil glemme det, du gjorde, men de vil aldrig glemme det, du fik dem til at føle."
Maya Angelou

Ingen kommentarer:

Send en kommentar